Bolignyt: Luk foråret ind

Dagene bliver længere, himlen bliver lysere – og så melder trangen til at forny hjemmet sig altid. Her er vores bedste tip til at gøre din bolig klar til foråret.

PÅ EN TIME

Køb blomster
Ja, det er en klassiker, men der er intet som friske blomster og grønt, der kan få forårsfornemmelserne til at spire indeni. Fyld store gulvvaser med grene, der springer ud i smukke pastelfarver (magnolia, æble og mirabelle er smukke), og pynt vindueskarmen med hyacinter, krokus og de første minipåskeliljer. Kig ind til Føtex og find dine favoritblomster – og yndige vaser og potter at sætte dem i.

Nye tekstiler
Om vinteren putter vi i sofaen med uldplaider og velourpuder – derfor er det også det nemmeste sted i boligindretningen at sprede forårshumør. Gå efter pudebetræk i hør og lette plaider i bomuld – i lysere nuancer eller med fine blomstermotiver. H&M’s Home-afdeling bugner af glade farver og spirende floramotiver.

Nyt sengetøj
Har du også pakket din søvn ind i flannelssengetøj og veloursengetæpper og andre varme materialer over vinteren? Så er det nu, du skal finde det lette sengetøj frem. Gå efter vasket hør, sprød poplin og tynde bomuldskvaliteter, så du stadig sover godt, når nætterne bliver lunere. Og så er der ikke noget som maritime striber og yndige havemotiver, der slår forårsstemningen an.

PÅ EN DAG

Giv trægulvene en hvidvask
Har du rå eller olierede trægulve, så er det et oplagt sted at kickstarte foråret. Men en hvid gulvsæbe fjerner du den gule tone, mange trægulve får med tiden, så de fremstår friske, lyse og klar til den solbeskinnede sæson. Husk også borde, stole og køkkenbordplader i råt træ – en grundig indsmøring i sæbespåner evt. efterfulgt af en passende olie gør underværker for stuens samlede udtryk. Matas står klar med de rette produkter til dine trægulve, mens både Ringsted Isenkram og Tvins har dette grej, der gør forårsrengøringen til en leg.

Skift vintergardinerne ud
Danskerne har i den grad taget de dramatisk lange, tunge og lækre velourgardiner til sig; de giver stil, isolerer om vinteren og dæmper rumklangen i vores store køkkenalrum. Men de er meget lidt forårsvenlige. Derfor er mange begyndt at have to sæt gardiner – et til efteråret og vinteren og et til foråret og sommeren. Spring med på trenden og indram dine vinduer med lette, lyse materialer, der flagrer og lader dagslyset strømme ind. Tjek H&M Home, der har masser af farver at vælge imellem.

Sæt gang i spirekassen
Det er også nu, du skal til at spire det, der skal blive til din køkkenhave. Sæt gang i bl.a. krydderurter, tomater, kål og chili og sæt dem i vindueskarmen, hvor solen stråler lokker de små grønne skud frem. Har du hverken have eller altan? Så fyld vindueskarmen med karse og mikrogrønt til æggemadderne! Føtex har alle de frø, du får brug for.

PÅ EN WEEKEND

Sæsonstart på terrassen eller altanen
På en vindstille dag begynder det så småt at være lunt nok til at nyde dit hjem udendørs kvadratmeter, så det er også tid til at sprede den lyse forårsstil udenfor. Rens træ- eller flisebelægningen på terrassen, giv træhavemøblerne grundrens og olie og vask plastmøbler ned. Tjek tekstiler på parasoller og hynder og gå krukker efter for frostskader. Køb små tæpper til underlaget, sæt blomster på bordet og stil lanterner med batteridrevne lys i frem i skumringstimen. Skousen har det rette grej til udendørs rengøring, mens du finder grundrens og andre rengøringsmidler hos Matas.

Frisk de hvide vægge op
Om vinteren elsker vi at tænde stearinlys, men både paraffin- og stearinvarianterne oser – og det giver en kedelig film på hvide vægge og vinduerne. Vinduerne er nemme at pudse, mens væggene kræver lidt mere at friske op. Hvis du ikke er i gear til at male hele boligen, så kan en grundig nedvaskning virke næsten mirakuløs. Få også vasket gardinerne, nu du er i gang. Matas står klar med gode råd!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hver måned trækker vi lod om et gavekort på 500 kr. til RingStedet blandt alle tilmeldte.

TILMELD