MovieHouse åbner 28. maj

Vi glæder os til at MovieHouse atter åbner sine døre 28. maj i RingStedet.

Michael Obel åbnede i december 2019 MovieHouse Ringsted med fire sale indrettet med luksusstole og biograf borde.

Det er en drøm, der går i opfyldelse, når vi åbner MovieHouse Ringsted. Med vores succes i Hellerup har vi erfaret, at folk er begejstret for at vi gør noget særligt ud af biografoplevelsen i MovieHouse.

At se film er en fællesskabsoplevelse. Derfor tilbyder vi café-hygge før eller efter filmen, hvor publikum kan spise, snakke og drikke et godt glas vin eller blot nyde byens bedste cappuccino. Vi har designet små borde med en lille bordlampe, der står ved siden af vores velourbeklædte luksus-liggestole, så det er muligt for publikum at tage et godt glas vin, en øl eller bare en klassisk cola med ind salen under forestillingen.

Min kone Tatjana og jeg har rejst det meste af verdenen rundt for at finde møblerne til vores Cafe og Biografsale. Det gælder den store pejs og de antikke lædermøbler der kommer fra Provence til de italienske marmorborde, veloursofaer, ægte persiske tæpper fra Mellemøsten, originale Hamambade vaske fra Istanbul, over til gode danske designmøbler. Vi har sågar selv fået produceret krystallysekronerne, der hænger i cafe og i biografsalene.

Selvom vi indretter biografen med topmoderne True Color Laser projektion og Dolby Atmos lyd, så oplever vi, at hyggelige omgivelser spiller en stor rolle, når man som publikum skal vælge biograf” udtaler Michael Obel.

Michael Obel har arbejdet 10 år på Nordisk Film og har produceret knap 40 film som selvstændig filmproducent i Thura Film.

Obel har sat Filmproduktionen på kunstpause imens hans og konen Tatjana Obels drøm om at skabe den personlige og hyggelige biografoplevelse leves ud i livet.

Læs mere på deres hjemmeside

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hver måned trækker vi lod om et gavekort på 500 kr. til RingStedet blandt alle tilmeldte.

TILMELD